Nyhedsbrev fra bestyrelsen, december 2021

Vi har her sidst på året endelig fået repareret Sortspættevej og lagt nye skærver på. Belægningen skulle gerne styrke vejen og tage noget af støvet til sommer.
Desværre lykkedes det ikke at blive enige med Kongsmark Park om en OB-belægning i denne omgang. Bestyrelsen er fortsat enige om at dette ville være den bedste løsning og den billigste i længden og håber vi kan tage det op igen ud i fremtiden.

Der har åbenbart været lidt forvirring omkring frist for betaling af kontingentet til foreningen, og vi vil derfor præcisere at fristen for indbetaling hvert år er 1. september, hvilket vi vil opfordre til bliver overholdt. Der er hårdt brug for dem allerede tidligere på året. Alene en gang belægning af Sortspættevej har kostet vores forening 57 % af de kontingenter vi får ind på et år. Resten har vi så til 6 stikveje, 2 stier, trappe til stranden, forsikring m.m.

Af hensyn til nye grundejere i vores forening, vil vi her lige oplyse at der er 67 huse i foreningen. På kortet nedenfor ses vores område. Sortspættevej er en Privat Fællesvej som er tinglyst vores forening, hvilket betyder vi har vejret og vedligeholdspligt. Naboforening der også bruger vores vej har dog tinglyst brugsret og vedligeholdspligt og deltager økonomisk i forhold til deres antal huse.
Vore stikveje vedligeholdes med belægning af foreningen kontingent og grundejeren klarer selv rabatten.
Belægning på stier og vedligehold af strandtrappe tages ligeledes fra foreningskontingent. Grundejere ud til stier har pligt til at slå græs/ukrudt på HELE stiens bredde og holde egen hæk/træbevoksning tilbage til eget skel.

Husk der ligger flere oplysninger på vores hjemmeside.

Vi har ingen informationer om indbrud eller andre kedelige hændelser i vores områder, og kan opfordre til at alle holder øje med nabohusene her hen over julen, så vi holder den gode statistik.

Bestyrelsen ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Bestyrelsen
Kongsmark Strandhuse.
www.kongsmark-strandhuse.dk/

Dette indlæg blev udgivet i Nyt fra bestyrelsen. Bogmærk permalinket.